Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Ved en forværring vil du ofte være nødt til at tage ekstra medicin eller søge lægehjælp.
Hvis du selv ønsker at kunne ændre på din medicin og forhindre en forværring i at udvikle sig til noget alvorligt, så kræver det, at du har en såkaldt hjemmebehandlingsplan fra din læge. En sådan plan hjælper dig, så du ved, hvordan du griber en opblussen i dine symptomer an.
Det bedste er en skriftlig hjemmebehandlingsplan. Bed din læge om en sådan plan.
Selvom du har en hjemmebehandlingsplan, skal du - hvis behandlingen ikke virker - sørge for at komme på hospitalet i tide.
Du skal ikke vente til sidste øjeblik. Hvis du føler, at du er ved at blive udmattet af det svære vejrtrækningsarbejde, skal du af sted til hospitalet.