Astmakursus på Tenerife

Riv uge 2 og 3 i 2012 ud af kalenderen og tag med Astma-Allergi Danmark 14 dage til Tenerife. Fokus er på viden om din sygdom og afslapning i et mildt klima på et tidspunkt, hvor det er vintertid i Danmark.
01.01.2012

Det er et kursus med undervisning og træning kombineret med afslapning og wellness. Ægtefæller er meget velkomne.

Kurset handler om mere end sygdom

Selv om astma er omdrejningspunkt for ugerne på Tenerife, handler kurset om meget mere end sygdom. Der er også fokus på god og sund mad samt motion og velvære. En obligatorisk del af kurset er fysisk træning med bl.a. vandgymnastik, opvarmning, afspænding, hvilestillinger og puste- hosteteknik, der kan lindre astma. Desuden er der tilbud om at deltage i stavgang med instruktør.

Ud over undervisning og træning er kurset også på andre måder lagt helt til rette for mennesker med astma og allergi. Sengetøjet kan blive vasket i parfumefrit Neutral, så man undgår stærke dufte. I køkkenet er den danske kok forberedt, hvis du har fødevareallergi  behov for diætmad.

Sådan kommer du med

Nu er tilmeldingen åbnet for næste kursus i 2012.
Vær hurtig. Der er max. plads til 20 deltagere, og der er ofte rift om pladserne. Kurset foregår fra den 8 til 22. januar 2012.

Meld dig til på ferie@astma-allergi.dk

Du kan også ringe til:

Dorrit Ingeman på tlf. 25 30 41 14 eller til Dan Pedersen på tlf. 40 68 04 14.

Det er muligt at rejse sammen med sin partner, så begge kan blive klogere på, hvordan den fælles hverdag med en kronisk sygdom bedst skrues sammen.

LÆS MEGET MERE på astma-allergiferie.dk
 

org.dom4j.tree.DefaultDocument@3a1bd9f9 [Document: name http://kol.astma-allergi.dk/c/journal/get_articles?templateId=Focus-box&languageId=da_DK&delta=100&approved=true&expired=false&orderBy=display-date&groupId=12111]
20