Rygestop
Ryger du stadig trods diagnosen KOL?
Hvis du har KOL og stadig ryger, så har du al mulig grund til at stoppe. Når du ryger, mister du lungefunktion i et tempo, der er to til tre gange hurtigere end ikke-rygere. Efter rygestop vil du tabe lungefunktion i samme tempo som ikke-rygere.
Det er aldrig for sent at holde op med at ryge, men det er klart, at du vinder mere i lungefunktion jo tidligere i forløbet af din sygdom, du stopper.
Hvis du først stopper, når du har mistet næsten hele din lungefunktion, er der ikke så meget at vinde.
Rygestop - det er aldrig for sent!
Ingen anden behandling - hverken træning eller medicinsk behandling - er så effektiv som rygestop.