Breadcrumb Breadcrumb

Web Content Display Web Content Display

Symptomer

KOL er en sygdom, som sniger sig langsomt ind i dit liv. Sygdommen viser sig ved tiltagende åndenød, der som regel er ledsaget af forskellig grad af hoste.

Mange mennesker har KOL uden at vide det. Du vil måske - som fleste andre - først lægge mærke til det, når din åndenød bliver markant.

Uden at tænke på, at der er noget galt, skærer du gradvist ned på dine fysiske aktiviteter og afpasset hverdagen efter symptomerne. Først, når næsten halvdelen af lungefunktionen er gået tabt, vil du opleve, at du har problemer med at få vejret.

Samtidig bliver hosteturene, hvor du hoster slim op så mærkbare, at de tager pusten fra dig.

Symptomer på KOL

Symptomer kan være: Åndenød, hosteanfald og hoste med slim. Måske også med hvæsende eller pibende vejrtrækning.

Symptomerne varierer

Mange personer med KOL oplever, at deres symptomer varierer gennem døgnet og fra dag til dag. Andre har gener det meste af tiden. Generelt er hosten værst i morgentimerne og lige efter, at du er gået i seng. Men du kan også opleve at hoste om natten, og når du anstrenger dig.Symptomer som ellers er typiske ved astma.

En person, der har KOL, vil have åndenød - eventuelt også i hvile. En person med svær eller meget svær KOL kan have blålige læber som følge af iltmangel. 

Du har sikkert selv bemærket, at åndenøden også varierer fra dag til dag. Som regel er variationerne ret små undtagen, når du oplever en forværring i sygdommen fx i form af lungebetændelse.

Heldigvis optræder forværringer i sygdommen kun få gange i løbet af året. Du kan selv gøre en del for at undgå forværring.
 


Normalt vil det slim du hoster op være hvid- eller gråligt, men ved en forværring kan det blive gul- eller grønligt. Nogle gange kan der endog komme blod i slimet. Årsagen vil - i de fleste tilfælde - være betændelse i bronkierne, hvor et overfladisk betændt kar kan briste og bløde.

Men det kan også være udtryk for mere alvorlige sygdomme som fx kræft, tuberkulose og blodprop i lungen. Derfor skal du altid søge læge, hvis der er blod i det slim, som du hoster op.

Web Content Display Web Content Display

Fokus på
behandling