Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Symptomer

KOL er en sygdom, som sniger sig langsomt ind i dit liv. Sygdommen viser sig ved tiltagende åndenød, der som regel er ledsaget af forskellig grad af hoste.
 
Mange mennesker har KOL uden at vide det. Du vil måske – som de fleste andre – først lægge mærke til det, når din åndenød bliver markant.


Rygestop

Hvis du har KOL og stadig ryger, så har du al mulig grund til at stoppe. Når du ryger, mister du lungefunktion i et tempo, der er to-tre gange hurtigere end ikke-rygere. Efter rygestop vil du tabe lungefunktion i samme tempo som ikke-rygere.


forebyg forværring
Du kan selv gøre noget for, at din sygdom ikke skal udvikle sig. Vi har samlet en række gode råd.

Hold dig i gang

Lær at fokusere på alt det du kan.Planlæg din dag, så der er tid til opgaver og plads til hvil. Få hjælp til det, du ikke selv kan klare.

Du har sikkert oplevet, at du får problemer med at få vejret, hvis du stresser. Derfor er det en god ide at planlægge din dag, så der er god tid til de enkelte opgaver og plads til hvil. Samtidig er det vigtigt at få hjælp til de ting, du ikke selv kan klare. Det giver nemlig stress og dårligt humør, hvis der er meget, som du ikke kan få gjort.

Det er naturligt og sundt at få øget puls og blive forpustet, når du er fysisk aktiv. Men du må ikke få svær åndenød, som det kræver lang hvile at komme dig over. Hvis du arbejder i et roligt tempo, kan du klare mere og bliver mindre forpustet og udmattet. 

Du kan udsætte opgaver - der kræver en hvis fysik - til om eftermiddagen, hvor du er mest frisk. Du kan også veksle mellem dine arbejdsopgaver og sidde ned fx ved have- eller husarbejde. Desuden er det en god idé at placere de ting du skal bruge inden for rækkevidde og i arbejdshøjde.

Sport og KOL

Sport og samværet med andre giver dig et bedre liv med KOL og øger din livskvalitet.

Lidt motion er bedre end ingenting

Træning og motion er et meget effektivt middel til et bedre liv med din sygdom. Fysisk træning to til tre gange om ugen vil afhjælpe din åndenød. Samtidig er det vejen til bedre livskvalitet. Den fysiske træning kan bestå af styrketræning, konditionstræning, smidighedstræning, udstrækning og afslapning. Du kan deltage i forskellige former for motion alt efter, hvor svær din KOL er. Det kan for eksempel være cykling, gåture, hus og havearbejde, yoga og svømning.

Du kan også træne ved:

  • Kommunale tilbud om træning og gymnastik for ældre
  • Individuel træning i et træningscenter
  • Individuel træning ved fysioterapeut
  • Træningshold
  • Rehabiliteringshold
  • Hjemmetræning efter individuelt program.

Du skal træne resten af livet. Hvis du stopper, vil effekten af din træning forsvinde i løbet af nogle måneder. Har du brug for hjælpemidler - fx pep udstyr - ordineres de af din læge eller fysioterapeut. Det er din fysioterapeut, der udleverer og instruerer dig i, hvordan du skal bruge udstyret.

Fokuser

Lær at fokusere på alt det du kan.


Kom ud og mød andre

Selvom du har KOL kan du sagtens spille kort, deltage i aktiviteter i ældreklubber, lave gymnastik for ældre eller træne på særlige hold for personer med KOL. Mange har glæde af at tale med andre, der har KOL. Du kan udveksle erfaringer, se hvordan andre tackler sygdommen og de specielle problemer, der opstår. På den måde kan du måske opbygge et netværk, som du kan støtte dig til i svære situationer.

En stok, bon a´pied eller rollator kan være en hjælp til at komme udenfor og holde dig fysisk i form.

Ligeledes kan du sagtens deltage i fester og andre sociale aktiviteter, hvis du blot tager dine forholdsregler. For nogle personer med KOL er det svært at få familie, venner og kollegaer til at forstå deres situation og tage de nødvendige hensyn. Specielt fordi KOL sædvanligvis er en "skjult sygdom"

Det vil sige, at der rent faktisk er en del personer med alvorlig KOL, som umiddelbart ser friske ud. Det betyder, at andre kan have svært ved at se, at du er syg. Derfor skal du selv gøre opmærksom på, hvad du har behov for af hjælp, og hvad du ikke kan tåle, fx tobaksrøg og stearinlys.

Vis hensyn

Det er en god ide at bruge en lyseslukker eller en klemmetang, når du slukker et stearinlys. Personer med KOL er generet af osen fra stearinlys. Specielt når lyset bliver pustet ud.


Du ved sikkert allerede, hvad der påvirker dig af faktorer som fx:

  • Andres tobaksrøg
  • Forskellige lugte
  • Mange mennesker samlet på lidt plads
  • Tændte stearinlys og specielt osen, når de bliver slukket
  • Stress

Det er ikke altid muligt at undgå de ting, som påvirker din sygdom og gør dig utilpas. Men prøv.

Det kan du for eksempel gøre ved at tale med værten om:

  • At du undgår tobaksrøg fra andre gæster
  • At du gerne vil sidde tæt ved døren eller et åbent vindue, hvor du kan få lidt frisk luft
  • At du ikke tåler stearinlys og specielt ikke osen fra et slukket stearinlys

Er det et større arrangement, kan du også tale med din læge, om du har behov for ekstra medicin for at deltage. Hvis du bruger ilt, skal du opholde dig mindst to meter fra åben ild, fx rygere, stearinlys og pejs. Du skal være forberedt på, at folk kigger på dig, første gang de ser dig med et iltkateter i næsen, men lad ikke det afholde dig fra at deltage. Mange kan også blive forskrækket over din hoste og åndenød.

Noget at støtte sig til

Når du skal købe ind eller gå en tur, kan du have glæde af at støtte dig til en stok, rollator eller din cykel. Det smarte ved en rollator er, at du har noget at støtte dig til, når du går og en stol, når du har brug for et hvil.

Du kan også bruge din cykel som støtte og til at bære dine varer hjem på. Hvis du ikke kan cykle, kan du trække. Dog vælter en cykel nemt og er sværere at styre, når du går. Når du går med stok eller rollator kan andre også se, at du ikke går så stærkt. Det vil få de fleste til at tage ekstra hensyn til dig.

Med KOL er du ofte afhængig af transport i bil - enten ved egen eller familiens hjælp - eller offentlige transportmidler som bus og tog. Det kan være svært at bruge offentlige transportmidler. Måske er der langt til stoppestedet, som er på en befærdet vej med meget bilos. Og når bussen kommer skal du skynde dig op af et par høje trin. Undgå stress Kom af sted i god tid til bussen, så du undgår stress.  Stressfaktorer, der sammen med lugte og mange mennesker gør, at personer med KOL ofte er afhængige af egen bil.

Efterhånden som din sygdom udvikler sig, vil din reaktionsevne falde. Det sammenholdt med iltmangel gør, at du må opgive at køre bil selv. Når du kører, skal du være opmærksom på, at voldsomme hosteanfald gør dig uopmærksom. Derfor bør du undgå at bruge bilen i perioder med forværring. Hvis du får ilttilskud, skal du skal selvfølgelig også bruge din ilt under kørslen. Er du i tvivl, om du kan køre forsvarligt, bør du undlade at køre bil, indtil du har talt med din læge.


slider image

Tips til din hverdag

Her er en række råd, der kan lette din hverdag, når du har KOL

Gode råd i hjemmet

  • Brug en kontorstol med hjul i køkkenet
  • Undgå tøj, der strammer om livet
  • Luft godt ud, så der hele tiden er frisk luft i rummet
  • Brug en tang til at samle tabte ting op fra gulvet
  • Anskaf dig en strømpepåtager, så du lettere kan komme i tøjet
  • Få dig en god hvilestol, hvor du kan trække vejret ubesværet, og som du let kan rejse dig fra

Kroppen ændrer sig

Mange med KOL oplever, at deres kropslugt ændrer sig. Du kan have dårlig ånde, ændret svedlugt, svede mere eller være mere forpustet. Dårlig smag i munden nedsætter din appetit. Det kan også være svært at drikke mælk, da det har en tendens til at slime i munden.

Hvis du er i behandling med binyrebarkhormon - det vil sige steroid - kan du også opleve, at fedtfordelingen på din krop ændre sig. Og du får lettere blå mærker og sår. Måske har du også været så uheldig at få svamp i munden. Er du i behandling med ilt, har du sikkert oplevet, at dine slimhinder tørre ud.

Stødteknik

Din fysioterapeut kan lære dig en stødteknik, så du nemmere kan få slim op af lungerne. Det er en mere effektiv og skånsom metode end hoste. Du støder ved at ånde dybt ind og hårdt ud, som om du skal ånde på et glas, der står langt væk.

Hvile og søvn

Mange med KOL vågner flere gange i løbet af natten med åndenød. Det belaster fysisk og psykisk, når du ikke får den nødvendige og dybe nattesøvn. Du er mere træt om dagen, og du risikerer at få ødelagt din normale døgnrytme. Derfor er det vigtigt, at du har en god sidde- og ligestilling, så du kan bruge dine vejrtræknings-muskler optimalt. Det vil sige en stilling, hvor din mave ikke bliver presset op mod brystet, for så kan vejrtrækningsmusklerne og mellemgulvet ikke bevæge sig frit.

Personlig hygiejne

Personer med svær grad af KOL har ofte behov for hjælp til personlig hygiejne og påklædning. For eksempel kan det for nogle være anstrengende at løfte armene op over hovedet. Blot det at børste tænder giver andre personer med KOL åndenød.

Gode råd, der kan lette den ellers barske omgang

  • Brug en håndbruser i stedet for at stå op under brusebadet
  • Brug flere små bløde frotté håndklæder eller frottébadekåbe i stedet for et stort tungt håndklæde
  • Brug eventuelt en badestol til at side på
  • Sørg for at alt er parat på forhånd
  • Vær den første i badeværelset eller vent, til der er luftet godt ud. Du vil få problemer, hvis der er for megen damp i badeværelset
  • Vent med bad og hårvask til op ad dagen, hvor du er mest frisk eller del badningen op i flere etaper

Inkontinens og forstoppelse

Som følge af den konstante eller i lange perioder kraftige hoste oplever mange med KOL problemer med inkontinens. Specielt i forbindelse med hoste, latter og fysisk aktivitet.

Inkontinens er for mange et følsomt emne, men efterhånden er der mange hjælpemidler og mere fokus på problemet. Det er nemlig ikke kun et problem for personer med KOL. På apoteket eller hos din læge kan du få oplysninger om specielle bind og hygiejne.

Et andet problem er forstoppelse, der medfører vejrtrækningsproblemer og ubehag. Årsagen er ofte lav fysisk aktivitet. Så lav faste rutiner hvor du får rørt dig, gerne i form af et enkelt træningsprogram, fx en tur på motionscyklen og en daglig gåtur uanset vejret.

Få det bedre

Skyl munden ofte, gerne med dansk vand. Sukkerfrit tyggegummi eller syrlige bolcher øger din spytsekretion og dit velvære.


Vurdering af KOL

Ud fra en lungefunktionsmåling inddeler lægen KOL i fire sygdomsstadier eller sværhedsgrader.

Når du får målt din lungefunktion, måles der hvor meget luft, du puster ud på 1 sekund. Denne værdi kaldes FEV1. Målingen siger noget om, hvor meget modstand/forsnævring der er i dine luftveje. Lungefunktionen tager altid udgangspunkt i, hvad man forventer i forhold til alder, køn, højde og vægt.

Fire sværhedsgrader: 

  • mild
  • moderat
  • svær
  • meget svær

De fire sværhedsgrader er fastlagt gennem det internationale samarbejde mellem lungeeksperter fra hele verden og WHO under navnet Det Globale Initiativ for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (GOLD). 

GOLD har til formål at bekæmpe KOL og sætter internationale kriterier for, hvordan læger skal diagnosticere og behandle personer med KOL. I 2002 introducerede GOLD en international KOL-dag, som hvert år er den tredje onsdag i november. 

KOL i mild grad

Ved KOL i mild grad, også kaldet grad 1, er din lungefunktion ændret, så din FEV1 er større end 80 % af det, man forventer. Du mærker kun sygdommen, når du vil løbe eller gå hurtigt op ad bakke eller trapper. De fleste opdager ikke sygdommen i det milde stadie. Hvis sygdommen bliver opdaget, sker det tit ved en tilfældighed. Fx ved en lungefunktionsmåling, hvor din lungefunktion ikke er helt normal, fordi luftmodstanden er større end forventet. 

KOL i moderat grad

Ved KOL i moderat grad, eller grad 2, er din lungefunktion ændret, så din FEV1 ligger mellem 50-80 % af det, man forventer. Du mærker åndenøden, hvis du skal gå hurtigt, gå op ad bakke eller trapper, og ved tungere arbejde, fx når du støvsuger eller graver i haven. 

KOL i svær grad

Ved KOL i svær grad, eller grad 3, er din lungefunktion nedsat, så din FEV1 ligger mellem 30-50 %. Du bliver forpustet, når du går med jævnaldrende i almindeligt tempo i jævnt terræn, og du må tit holde pauser. Du finder derfor dit eget tempo. Hvis du kan, undgår du stejle trapper og holder ellers pause på hver etage. Du kan kun støvsuge, hvis du gør det langsomt eller i flere omgange. 

KOL i meget svær grad

Ved KOL i meget svær grad, eller grad 4, er din lungefunktion nedsat, så din FEV1 er mindre end 30 %. Du har nu besvær med at gå ret længe ad gangen og kan kun gå i dit eget langsomme tempo. Du har overladt støvsugeren til andre, og du får åndenød af at komme i tøjet om morgenen. 
Du kommer sjældent ud, og måske er du forpustet selv i hvile. Du oplever, at din åndenød tit tiltager i sådan en grad, at du må søge hjælp enten hos din læge eller på skadestuen.  

Kombineret vurdering 

For at kunne tilpasse behandlingen af KOL i de forskellige stadier bedre, har det globale initiativ GOLD yderligere inddelt KOL i grupperne A,B,C og D, som ikke kun fokuserer på, hvor nedsat din lungefunktion er, men også i hvilken grad sygdommen påvirker dig i dagligdagen. Det er nemlig ikke altid, at graden af nedsat lungefunktion og graden af symptomer følges ad.  

Lægen vurderer: 

  • Graden af symptomer i dagligdagen, det vil sige, hvor meget hoste, slim og åndenød du har 
  • Hvor nedsat din lungefunktion er
  • Hvor mange alvorlige forværringer du har haft i det forløbne år, som har ført til medicinændring 
  • Har du andre sygdomme, samtidig med at du har KOL, som øger risikoen for forværring. 

 
Tilhører du gruppe A, har du få daglige symptomer, lav grad af åndenød, lav risiko for forværring og en lungefunktion på mere end 50 %. 

Tilhører du gruppe B, har du mange daglige symptomer, høj grad af åndenød, lav risiko for forværring og en lungefunktion på mere end 50 %. 

Tilhører du gruppe C, har du få daglige symptomer, lav grad af åndenød, høj risiko for forværring og en lungefunktion, der er mindre end 50 %. 

Tilhører du gruppe D, har du mange daglige symptomer, høj grad af åndenød, høj risiko for forværring, og din lungefunktion er mindre end 50 %. 
 
Ud fra den samlede vurdering er lægen bedre i stand til at vurdere, hvilken behandling der er den rette for dig - ud fra de internationale guidelines. Da der er stor individuel forskel på, hvordan sygdommen påvirker hverdagen, er det også forskelligt, hvilken medicin der er den rette for dig.  





 

Næste

 

 

 

 


Rejser

Når du skal på ferie i udlandet skal du være opmærksom på, at den almindelige rejseforsikring ikke nødvendigvis gælder ved kronisk sygdom

Når du planlægger ferie, skal du:

  • Undersøge om du har behov for en tillægsforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab i god tid og få en skriftlig aftale på plads inden du rejser
  • Drøfte rejsen med din læge, der kan vurdere om rejsen er forsvarlig, om du vil få behov for ilt i flyet og eventuelt justere din medicin
  • Medbringe ekstra medicin i tilfælde af, at du mister din medicin fx ved tyveri eller forsinket bagage
  • Sikre dig, at det er tilladt at indføre din medicin til ferielandet
  • Sikre dig, at du ved, hvordan du skal opbevare din medicin under rejsen samt i lande med meget høje eller lave temperaturer
  • Spørge dit rejseselskab om der gælder særlige regler for transport med ilt, hvis du får ilttilskud.

Desuden skal du være opmærksom på, at iltindholdet i en flykabine ikke er stabilt. Så hvis du har moderat til svær KOL og skal rejse med fly, kan du få behov for ilttilskud under rejsen. Er det tilfældet, skal du kontakte flyselskabet i god tid inden rejsen. Det er op til flyselskabet om de vil have dig med i flyet. Flyselskabet kan selv beregne den mængde ilt, som du behøver. Sædvanligvis er det flyselskabets egen ilttilførsel, som bliver brugt under flyrejsen.


Hjælp til rygestop

Få succes med rygestop - brug eventuelt hjælpemidler

De almindelige hjælpemidler med rygestop er apotekets håndkøbsprodukter af nikotinplaster, -tyggegummi, -tabletter osv. Samt det receptpligtige lægemiddel Zyban®. Desværre er der ingen videnskabelige undersøgelser, som har vist, at nikotinprodukterne eller lægemidlet Zyban® er bedre end snydemedicin til personer med KOL.

Der, hvor nikotinerstatning og Zyban® virker, er især på helt raske rygere, som er nikotinafhængige. Det vil sige rygere uden sygdommen KOL, som ryger inden for en halv time efter at være vågnet op om morgenen og samtidig ryger mere end ti gram tobak om dagen.

Ti gram tobak svarer til ti cigaretter, tre cerutter, to cigarer eller fire pibestop om dagen. Akupunktur, zoneterapi og andre former for alternativ behandling kan måske hjælpe. Men effekten af de alternative metoder er ikke videnskabeligt afprøvet på rygere med KOL.

Hjælp der virker

Det eneste, der med sikkerhed hjælper ved rygestop, er psykologisk støtte i form af møder i grupper eller individuel rådgivning fra personer med erfaring i rygestop. Tre til fire rådgivningsmøder efter rygestoppet vil øge dine chancer for at forblive røgfri.

Du kan få råd og vejledning ved

  • At ringe til stop-liniens telefonrådgivning på telefonnummer : 80 31 31 31
  • At ringe til dit lokale apotek eller sygehus og få oplyst, hvor du kan få hjælp
  • At klikke dig ind på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde oplysninger om de forskellige kommuner og amters tilbud om hjælp til rygestop
  • At klikke dig ind på www.apoteket.dk, der har oversigter over de apoteker, der tilbyder kurser i rygestop
  • At kontakte din kommune med henblik på kommunale rygestop-tilbud

Succes med rygestop

Det vigtigste for din succes med rygestop er, at du står fast ved din beslutning, for ingen hjælpemidler kan erstatte din motivation.


Sygdomsforløb

I de tidlige stadier giver sygdommen som regel ikke andre symptomer, end hvad du opfatter som normalt. Tobakshosten har du jo haft i årevis, og åndenøden bemærker du først, når den begrænser dig i dagligdagen.
 
Men efterhånden som sygdommen skrider frem, bliver åndenøden mere og mere udtalt. Til sidst er den også ved at være tils tede i hvile.

I det meget svære stadie af sygdommen er der ret mange, som taber i vægt. Det giver lægen mistanke om andre alvorlige sygdomme som fx kræft.


Behandling

Det er en god idé, at du i samarbejde med din læge finder frem til en behandlingsplan for din sygdom.

Du skal vide, at medicinen til KOL virker forskelligt fra person til person. Det gør det svært for din læge at forudsige, om en bestemt behandling vil gavne dig. Men ved at prøve et bestemt lægemiddel i en vis periode, kan du og lægen vurdere, om det virker på dig.

Det kan være, at du bliver nødt til at prøve flere forskellige lægemidler, indtil det optimale for dig er fundet.


Fremtidsudsigter

Fremtidsudsigterne for din sygdom afhænger af:

  • Hvor god din lungefunktion er: jo dårligere lungefunktion, jo dårligere er dine fremtidsudsigter.
  • Hvor hyppigt sygdommen blusser op. Jo flere gange du oplever forværring i dine symptomer, jo dårligere er dine fremtidsudsigter.
  • Om du har andre alvorlige sygdomme samtidig med din KOL. Jo flere alvorlige sygdomme du har samtidig med din KOL-sygdom, jo dårligere er dine chancer på længere sigt.


Sexlivet med KOL

KOL påvirker ikke kun dit arbejdsliv, men også dit privatliv og seksualliv - især hvis du har KOL i svær grad

De krav til fysisk udfoldelse, som et normalt seksualliv kræver, klarer de fleste med KOL i mild eller moderat grad uden problemer. Men har du KOL i svær grad, kan et almindeligt samleje fremkalde åndenød. Åndenød under samlejet kan gøre dig utryg og fremprovokere angst.

Gode råd:

  • Hold dig i form ved at træne to til tre gange om ugen. Det vil øge din tolerance over for åndenøden
  • Tag luftvejsudvidende medicin en halv time før samlejet og hav eventuelt medicinen inden for rækkevidde under samlejet
  • Vælg de samlejestillinger, som kræver mindst energi
  • Få kontrol over din vejrtrækning gennem vejrtrækningsøvelser
  • Bruger du ilt, kan du eventuelt skrue lidt op for ilttilførslen under samlejet

Vejrtrækningsøvelser

Vejrtrækningsøvelser kan give dig bedre kontrol over din vejrtrækning og spare på energien under samlejet. 

To meget effektive øvelser:


I den første øvelse ånder du ind enten med åben mund eller gennem næsen. Når du ånder ud igen skal det ske med spidse læber, ligesom når du puster et lys ud eller fløjter. Du er længere om at puste luften ud end at ånde ind.

Den anden øvelse er en såkaldt mellemgulvsånding, hvor du trækker vejret "helt ned i maven". Altså en dyb vejrtrækning. Her skal du være opmærksom på, at din mave skal bevæge sig ind og ud, når du trækker vejret. Læg din hånd på maven, så du kan mærke mavens bevægelser. Du starter med at ånde ind enten med åben mund eller gennem næsen. Pust ud med spidse læber, som når du fløjter.

Hvis du kan lære de to vejrtrækningsøvelser, bruger du kun energi på at trække vejret ind og ingen energi på at ånde ud. På den måde kan du afpasse samlejet, så de mere anstrengende dele falder sammen med den passive udånding. Det vil give dig mere kontrol med din vejrtrækning. På den måde er det ikke vejrtrækningen, som styrer dig, men dig som har styr på vejrtrækningen. Og risikoen for at blive grebet af angst og panik - som ødelægger det seksuelle samvær - bliver mindre.

Tid til kærtegn

Endelig kan det være en god idé at vælge lidt utraditionelle tidspunkter for seksuelt samvær. Vælg et tidspunkt på dagen, hvor du har størst overskud. Det kan fx være midt på formiddagen, når du har overstået morgenhoste og morgentoilette. Det kan godt lyde, som om de ovenstående råd tager det spontane og romantiske ud af det seksuelle samvær. Men faktisk kan det virke lige omvendt.

Det, at få snakket ud om tingene og få planlagt det seksuelle samvær, vil ofte give større åbenhed mellem dig og din partner og bidrage til en mere tryg og afslappet atmosfære. Samtidig kan det være med til fjerne præstationsræset fra det seksuelle samvær. Og så må du huske på, at et godt samliv er andet end selve samlejet. Ømhed, omsorg og kærtegn kræver ikke megen fysik.

Kontrol over åndenøden gør dig mere tryg under et samleje.


Hvad er KOL

KOL er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som medfører hurtigt tab af lungefunktion.

Det vil sige et tab i antallet af lungeblærer. Det - sammen med en øget luftvejsmodstand og tab af lungens elasticitet - betyder, at det bliver sværere og sværere for lungerne at forsyne kroppen med tilstrækkelig ilt.

Hos mennesket er lungefunktionen fuldt udviklet ved 25-30 års alderen. Derefter taber alle med alderen lidt i lungefunktion. Men det medfødte overskud i lungefunktion er imidlertid så stort, at normale mennesker kan blive 100 år uden at tabet bliver mærkbart.

Anderledes er det for mennesker med KOL, som mister lungefunktion i et tempo, som er to til tre gange for hurtigt. Og et så hurtigt tab kan overskuddet i lungefunktion ikke kompensere for i længden.

De første tegn på det hurtige tab i lungefunktion - fx åndenød - melder sig i 50-70 års alderen. En person, der har KOL, vil have åndenød - eventuelt også i hvile. Med svær eller meget svær KOL kan du have blålige læber som følge af iltmangel.

Årsagen til KOL er næsten altid tobaksrygning, men sygdommen kan også ramme ikke-rygere.

Over halvdelen af rygere, som er blevet 70 år, vil have KOL - de fleste i mild grad.


Få AstmaAllergi Bladet i postkassen