Hvor virker det ?
Medicin til behandling af KOL virker på nogle bestemte steder i lungens bronkievæg. De såkaldte receptorer. En receptor er en modtagerdel, hvor et lægemiddel binder sig som en nøgle i en lås. En bestemt lægemiddelgruppe passer til en bestemt modtagerdel - receptor.
I bronkievæggen er der tre receptorer, som har betydning i behandlingen af KOL:
- Beta2-receptoren
- Den kolinerge receptor
- Den steroide receptor
Hertil er der tre lægemiddelgrupper, som virker på de tre receptortyper:
- Beta2-agonister – i daglig tale luftvejsudvidende medicin
- Antikolinergica eller antikolinergicum – i daglig tale luftvejsudvidende medicin
- Steroider eller binyrebarkhormon- i daglig tale forebyggende medicin